Casa Kinly

Der florerede mavebilleder på Instagram for ikke så længe siden – jeg blev selv tagget og spurgt, om jeg ville vise min mave fra dengang, jeg var gravid med Nohr – og det vil jeg altid! For hvor havde vi dog kæmpet for at komme dertil ❤️

Det var den største og mest surrealistiske lykkefølelse efter 6 års barnløshed, og fertilitetsbehandling i en periode over 4 år – og jeg vil til enhver tid bøje miraklet i neon!

Dengang vi startede fertilitetsbehandling, skjulte vi heller ikke dette – det faldt mig mest naturligt, jeg følte mig rimelig afslappet i ventetiden (undtagen måske lige det 6. år uden baby, der begyndte jeg nu nok at blive temmelig modløs)… og så skånede jeg mig måske også fra hovedparten af de helt sikkert velmenende, men tankeløse “skal I ikke snart have en baby?”-spørgsmål….

Mit billede med teksten fik en kvinde til at henvende sig til mig (hun vil gerne være anonym❤️)

Hun blev berørt af mit billede, kunne genkende det skrevne, og er selv i fuld gang med fertilitetsbehandling gennem nu flere år.

Hun spurgte om erfaringer og gode råd til blandt andet at holde humøret højt i ventetiden… ❤️

At dele tanker, bekymringer og frustrationer med andre, der ved lige præcis, hvilket limboland af en følelsesstorm man vader rundt i, venter i – det kan være virkelig befriende!

For man behøver ikke forklare først, følelserne er kendte, og man får ligesom et pusterum og lidt ekstra luft.

Vi kom lykkelige ud “på den anden side” med den dejligste guldklump – en stædig lille frø, der efter så lang tids forsøg insisterede på at komme helt naturligt inden næste IVF – et mirakel i mine øjne, der måske også kunne give lidt håb til NOGLE af de ventende derude…?

Selvom det nu er en del år siden, er følelserne, fortvivlelsen og frustrationerne jeg havde igennem hele forløbet og inden den positive graviditetstest ikke glemte – jeg husker dem som var det igår – det har uden tvivl været med til at forme mig på min videre vej – det er en del af mig og min historie.

Kvinden delte sin historie med mig – den ramte mig i den grad, pustede til alle mine tidligere følelser, og jeg kunne nærmest mærke fortvivlelsen helt ud i fingerspidserne igen.

Hendes historie kan læses her, på Cana B’s blog:

https://canab.dk/2020/03/foedselsfredag-uden-en-baby/

Faktum er, at hun ikke kan blive mor uden et donoræg ❤️ sådan et æg skal komme fra en sund og rask kvinde i alderen 18-35 år. Det er kriterierne.

18-35 år… tænk engang, hvor snæver en ramme, det egentlig er!

Jeg er klar over, at det er af hensyn til kvalitet af æg, og at disse forringes, jo ældre kvinden bliver.

Men prøv lige at stille det op… at tage stilling til eller forholde sig til så stor en beslutning som fx 18 årig?

Og hvor er man i øvrigt som 35 årig idag?

Jeg selv var gravid som 31-årig, min mand var 43 på det tidspunkt. Så hvis jeg ville have været ægdonor (hvis nu jeg havde været en mean rugehøne, og bare var “sent igang” af en anden årsag), så ville jeg jo have haft ret travlt efterfølgende… og sådan er det jo nok med mange idag – inden man kommer dertil i livet, af den ene eller anden årsag – inden man selv aner, hvor man bevæger sig hen, har man måske allerede passeret førnævnte snævre aldersramme til overhovedet at kunne få lov hjælpe andre, hvis man egentlig gerne ville?

Eller skyldes den længere ventetid på de dyrebare æg uvidenhed derude?

I det offentlige er ventetiden 3-4 år og i det private er den ca. 18 måneder.

Som kvinden selv skrev til mig, er ægdonation svær – “det kræver et stort hjerte at gå igennem hormonbehandling og ægudtagning for en anden kvinde”.

Uden tvivl!

Første skridt må i øvrigt være selve den store beslutning, om man overhovedet er klar på at give sit DNA videre, uanset om det er som sæddonor eller ægdonor.

Men når det så er besluttet, kan jeg kun sige (ud fra egen erfaring), at hormonbehandling og ægudtagning ikke var pinefuldt (rent fysisk kunne jeg uden tøven gøre dét igen og igen) – det var udelukkende dét limboland af en evig venten på “baby eller ej”, der var pinefuldt.

Min lillesøster (i dengang midt tyverne) var klar på at være ægdonor til mig ❤️ og hvilken gave!

Den største man kan få ❤️

Jeg havde dengang en eller anden forestilling om, at det jo nok ikke var lovligt i Danmark. For jeg havde ikke søgt informationen.

Men som jeg efterfølgende har talt med min søster om, så var min eneste mission på det tidspunkt bare at blive gravid “selv med hjælp”, hvis man kan sige det sådan?

Jeg kunne ikke se andre muligheder, førend én var udtømt og vinget af.

Så derfor søgte jeg heller ikke anden viden, jeg gik snarere med skyklapper, mod et eneste mål.

Det hang nok også sammen med, at hele udredningen ikke havde kunnet pege på, hvorfor det var så svært for netop os.

Og sådan er det med nogle i fertilitetsbehandling – der er ikke en fysiologisk forklaring på hvorfor.

Det var selvfølgelig rart at vide, at der ikke var nogen åbenlys fysiologisk hindring hos hverken Per eller jeg – men at vi så heller ikke havde noget konkret imod os, ikke noget specifikt sted at “sætte alt ind”… det var lige dele befriende og frustrerende at være i.

Så selvom jeg var i fertilitetsmøllen over flere år, blev jeg aldrig klogere på fx ægdonation. Og så tænker jeg, at der må være andre derude, som også er uvidende? Når sådan én som jeg, med begge ben var dybt begravet i fertilitetsbehandling, alligevel vidste så lidt om, hvad der kunne have været vores næste skridt?

Efter jeg har skrevet med kvinden, og efterfølgende søgte yderligere viden, er jeg blevet bekendt med, at man både kan være anonym ægdonor, men faktisk også personligt må donere æg til en person, man kender. Den viden vil jeg bare SÅ gerne dele og have ud – fordi “aldersvinduet” er så snævert, ventetiden så lang – og så ved jeg lige præcis, hvordan det føles at være den, der venter…

Tænk, hvis der går en ung kvinde rundt uden at vide, at hun rent faktisk kan og vil hjælpe en anden med livets største gave? Måske ikke du – men måske din veninde, eller venindes veninde, læser dette – og tager stilling.

Man kan læse mere omkring ægdonation lige her:

https://www.trianglen.dk/da/fertilitetsbehandlinger-og-tjenester/donorprogram/aegdonation-donor

…(som der i øvrigt også linkes til i Cana’s blogindlæg med kvindens personlige beretning).

Tak fordi du læste med hertil ❤️

Ja, jeg havde jo meldt ud, at der ville komme en update med billeder til i mandags inden kommende indflytning i denne uge…

Men jeg faldt i søvn med Nohr under putningen i mandags, hvor jeg ville have smidt det online 😅 og vågnede først ved Per’s entré fra sit 15 timers knokleri på en almindelig dag – 5 minutter før jeg skulle i nattevagt… men jeg var da udhvilet til, hvad end vagten måtte byde mig 🤷🏼‍♀️😄

Siden da er tiden smuttet fra mig – selvom dagene føles længere og længere jo tættere vi kommer på indflytningen, smutter tiden alligevel fra mig – men hverdagshamsterhjulet kører også igen her inden julefri – med nattevagter, afhentning, indkøb, madpakker, putning mm ene mand, imens Per knokler løs i huset efter sin egen arbejdsdag.

Og det går stærkt i huset nu!

Hele lamelloftet i stue og køkken er kommet op, loft og skabe i soveværelset er færdigt, fliserne på begge badeværelser er færdige, inkl. fliserne på væggen langs køkkenbordet – og trappen mellem husets to niveauer er nu endelig også på plads! Indtil da har jeg haft dårlige nerver over det kæmpe hul i gulvet fra øverste plan og de tre meter ned til nederste…

Så mangler vi bare glasværnet mellem trappehullet og atelier – og et gelænder ned langs væggen (med lys under 😄)

Per har lagt trægulve på værelserne, og derefter venter gulvlister rundt omkring i huset.

Dørkarme og døre er ved at blive monteret, og der er indkøbt dørhåndtag til hele hytten.

Og noget jeg er særligt glad for, er siddenichen i vinduet mellem stue og køkken, ud mod Aarhus bugt.

På lørdag er det store rengøringsdag i huset – jeg tænker, det bliver den sjoveste rengøring so far. Der er hverken møbler eller nips, men bare rengøring over store flader – inden den længe ventede indflytning!

Eller – det har den sådan set været i et stykke tid, men nu er det indenfor en temmelig overskuelig fremtid – faktisk passer det lige præcis med et kalenderlys, hvis jeg begynder at futte det af idag – således begyndt!

Efter gulve og vægge er færdige, rykker det virkelig sådan rent visuelt.

Lamellofterne kom op i weekenden, og de sidste grå vægge er også færdige dér, hvor vi ville have det mere råt – på hele endevæggen ved køkken og siddeniche, og hele vejen ned langs trappen og rundt i stuen. Så mangler vi bare lige det sidste lamelloft inde langs de grå vægge (de skulle lige smøres helt færdige først ;))

Køkkenelementer, elementer til badeværelser, samt bryggers og klædeskabe kom igår 🙌🏻 – så nu har Per hvert falde nok at lave (ikke fordi han kedede sig før 😆)… men det bliver pludselig meget synligt, hvor meget arbejde der venter de næste dage med sådan en røvfuld skabe overalt i underetagen 🙈

Per starter kl. 06 lørdag, imorgen tidlig 😅

På tirsdag kommer vores fine, tynde, hvide corian bordplade til køkkenet nemlig – så det er sådan en lille, hyggelig deadline midt i al travlheden 😆

Så er det sådan set kun fliser på badeværelser og trægulve på nogle af soveværelserne, der mangler 😍👌🏻

(Og alt derimellem med gulvlister, døre, lamper osv. 😅)

Fliserne på det lille badeværelse er begyndt at blive lagt – grå kvadratiske.

På det store badeværelse kommer der rustfarvede, kvadratiske gulvfliser, og grønne fliser på den ene væg bag badekar og hen i bruseniche. Det glæder jeg mig virkelig til at se sammen 😍🙌🏻

Og ja, så mangler den indvendige trappe, ikke mindst 🙉

Alt det udvendige på selve huset er færdigt efter at nedløbsrørene blev monteret i onsdags.

Nu er det “kun” terrasser og selve haven, der mangler, og det er jo småting, i det store billede…og slet ikke noget, der står højt på listen ligenu 😅

Nohr og jeg var for nogle uger siden (mellem skoldkopper og skiftevise feberture) på sofajagt – det var ikke den store jagt, for jeg havde sådan set allerede udset mig “byttet”… 😆 men der skulle i hvert falde testes for, hvordan man så også sad i drømmemøblet – og hvem er bedre til at teste den slags, end min søde lille sofakartoffel og undertegnede 😄 ?

Jeg fik bekræftet, at det skulle være den – en smuk, blå firepersoners flyder fra SofaCompany – jeg var vild med det originale, blå betræk, så med denne var der slet ikke behov for “design selv”.

Per har under hele processen taget kraftigt afstand fra min ongoing forelskelse i velour sofaer 😂 jeg havde både fundet flaskegrønne og dybblå, men intet af min forelskelse til disse skønheder smittede på nogen måde af på ham – dertil er han simpelthen for praktisk anlagt 🤣

Men denne blå sofa fra SofaCompany var han helt med på – og det stribede, bløde stof er en meget god middelvej mellem velour og lidt mere praktisk betræk, hvis man spørger mig – og Per åbenbart 😄👌🏻

Og så forelskede jeg mig prompte i en topersoners stol, da Nohr pludselig udså sig den, og lagde sig i den – nærmest som en hyggelig “rede”, der kan stå alle steder 🥰 tak Nohr!

Den var Per også med på – men den har vi til gengæld specialbestilt i et andet betræk, i en smuk brændt farve, som komplementerer den blå sofa så fint!

Den kommer derfor først om 9 uger, men bestemt værd at vente på!

Noget jeg har savnet i huset på Silkeborgvej, var nok bløde pladser, når man fx inviterede hele familien til aftensmad – eller bare hvis man ville slænge sig så lang man var alle mand… for plads i den gamle stue til at huse de bløde pladser var der ikke helt – men det får vi nu 🙌🏻

I disse dage begynder huset at ligne et rigtigt hus, både udvendigt og indvendigt.

Al stilladset er væk, belægningen rundt om huset er færdigt, jordbunkerne er væk og grunden er jævnet sådan, som haven nogenlunde skal udforme sig.

Det eneste udvendige vi mangler på huset nu, er det sidste inddækning, nedløbsrør samt lamper.

Al det brændte træ er sat op, og jeg står bare og forelsker mig i det, hvergang jeg kigger på det!

Indvendigt har jeg jo for længst set rummene for mig fuldt møbleret, selvom rummene ikke indbød til det – før nu… nu ligner det virkelig “ægte” rum – som Nohr ville sige 😆

Hele huset er spartlet færdigt samt slebet, og malerarbejdet er også påbegyndt.

Derudover har “betongulvene” af microcement fået det første lag ud af flere.

I denne uge hedder det således fortsat gulvarbejde ugen ud, og derfor kan man ikke rigtig foretage sig andet indvendigt.

Derfor slog det mig også til morgen, at der da så måtte være en chance for at se min mand lidt mere 🙈🤞🏻 jeg måtte derfor lige ringe til ham her til morgen for at høre, om der var hold i mine antagelser 😆 og om han mon var hjemme til aftensmad – for så ville jeg ikke flygte ud i samfundet med Nohr idag, som jeg ellers så ofte gør – og skisme om Per ikke er hjemme til aftensmad idag 🙌🏻

Det er så sjældent, så jeg faktisk allerede glæder mig til at lave mad 😝 dem der kender mig, de ved, at det er en fremmed og yderst sjælden følelse, der rammer mig 🤣

Da vi havde 10 års bryllupsdag her i september, ringede jeg til ham om formiddagen – om vi egentlig skulle spise sammen i dagens anledning 😂 vi har i lang tid bare kørt i automatgear på alle fronter, så udover et kys og ekstra langt kram om morgenen, havde vi ikke lige drøftet noget som helst i retningen “fejring”…

…der var en kunstpause i telefonen… hvortil han svarede med et lille grin “ja, jeg må vel nok hellere komme hjem idag” 🤣🤣🤣

Vi har også udvekslet grin og indforståede blikke om aftenen, når jeg er taget i nattevagt kl 22, med et “det er godt nok et hyggeligt familieliv, vi fører os pt” 🤣 – hvor vi blot lige har set hinanden i en halv times tid, før hamsterhjulet fortsatte derudaf 🐭💨

Men nu vil jeg da bare lige stoppe op og glæde mig lidt over ugens gulvbelægning og hvad det fører med sig af kvalitetstid 😄👌🏻

Den seneste tid har nok føltes en lille smule som om, man aldrig rigtig kom videre…

Det har nærmest regnet nonstop i august og september, og at få murerarbejdet færdigt og huset tætnet, har været lidt af en udfordring… at have stillads stående i den gang mudder, der bare lّøb ned ad bakken, en trillebøre der snarer fyldtes op med vand end af materialer, og den blæst der til tider tog voldsomt til fra den ene dag til den anden, har været en anelse nervepirrende og langhåret.

Og når man har siddet i sommerhuset en sen aften og bare hørt og set på, hvordan vandet er væltet ned i kaskader fra de uendelige regnbyger, har jeg nærmest kunnet se Pers pine malet i ansigtet…

Men NU – nu er murerarbejdet ved at være færdigt, inddækning langs tagterrasse færdig, der er fuget, huset nærved tætnet, og gipsarbejdet er de fleste steder færdigt 🙌🏻

Det er nok den fase, der hvert falde for mig, har været mest langhåret – det ligner det samme dag ud og dag ind, selvom der knokles på højtryk – men der er jo også ret meget gipsarbejde med tre meter til loftet 😅 det måtte Per da også konstatere for en måneds tid siden – der fّølte han helt sikkert det samme som jeg gjorde – at det bare lignede det samme i laaaang tid… og så var han ret presset over al det vand, man bare ikke kunne gøre en dyt ved.

I disse dage frem til og med søndag knokler Per med at rydde HELE hytten for ALT – da der i næste uge skal spartles og males. Og snart gøres betongulvet også færdigt. Og SÅ er man altså et godt stykke videre – også bare rent visuelt, hvis man spørger mig 😄🙌🏻

Pludselig kan man jo begynde at smække de materialer ind på hhv. badeværelser, bryggers og i køkken, som man har valgt for noget, der føles som hundrede år siden 😄

Og det glæder jeg mig altså til!

Imellemtiden er der lavet udvendig trappe ned langs den ene side af huset mod bagindgang ved bryggers og køkken og videre ned mod kommende terrasse i baghaven.

Der er også lavet trappe fra vejen og ned til hoveddøren, og resten af belægningen er også klar til at blive lagt.

Det er en befrielse ikke at skulle gå med museskridt ned ad en glat og mudret bakke i frygt for at glide resten af vejen ned 😝🙈

Per mangler stadig den brændte træbeklædning på den sidste side langs huset ved hoveddøren – murerarbejdet skulle lige gøres færdigt op til husets side, og ja, nu regner det jo så igen de næste mange dage.

Men jeg spår en masse indvendige og udvendige billedopdateringer efter næste uge 🤩

Indtil da kan man her få en lille smag på det, vi har os i vente hver eneste dag – et nyt maleri udenfor vinduerne, også selv når vejret er som idag 🌧💨💦☺️

Disse billeder sendte Per mig her til aften fra vores kommende tagterrasse, da solen gik ned – fordi han ved, hvor meget det betyder.

Det giver lige lidt ny energi i flyttekasselivet uden kabel tv, med usandsynligt dårligt fungerende net, manglende isolering, og trætte dage med lang afstand til institution, ene mand på posterne indkøb, madlavning, badning, tøjvask, oprydning, putning og madpakke – inden næste nattevagt.

Men det er en del af kagen, selvom det indimellem kan føles som en sur citronmåne at tygge i 😅

Alt det praktiske skal undertegnede i øvrigt klare simultant med, at Nohr er inde i en “mor, se her”-fase – som regel med biler, der skal køre på en bestemt måde ned ad hjemmelavede bakker, og hvis det ikke lige kører som tiltænkt, kan forestillingen godt trække en anelse ud 😂 og selvfølgelig har han brug for leg og stimuli – vi suser til playdates og samskudsaftensmad, når muligheden byder sig – så Nohr oplever noget andet end flyttekassen og sin halvkedelige mor, og så jeg også ser nogle jævnaldrende 😂

Og så putter vi sammen stort set hver aften, når han skal sove, og inden jeg skal i vagt igen (men putter også med ham de aftener, jeg ikke skal afsted). Så får vi lige fordøjet dagens indtryk og lidt ekstra plusser på nærhedskontoen ❤️

Han er i øvrigt også bedst til at fordøje dagen, når han er kommet under dynen – man kan sjældent trække informationer ud af ham, når man henter ham fra børnehave, men når så han rammer hovedpuden, skal jeg love for, at ordstrømmen starter 😂

Faktisk har jeg i lang tid favoriseret nattevagterne henover weekenderne fremfor hverdagene, fordi hamsterhjulet næsten æder mig levende i hverdagene 😆🙈

MEN – vi er sunde og raske, har selv valgt det her, det sure med det søde, og flyttekasselivet har en udløbsdato ❤️🙏🏻

Vi hænger i i cirka 2-3 mdr. endnu 🙈

Jeg havde ikke lige noget billede af udsigten fra stue/køkken, da jeg igår uploadede, at alle vores vinduer var færdigmonterede 😄🙈

I alt for mange uger har der været tildækket med blå plastik for verdens fineste udsigt – og inden da blot et stort “hul” ud mod udsigten, som ikke gav det helt rigtige billede af, hvordan udsigten ville tage sig ud bag ruderne.

Men her kommer den, indrammet i de smukkeste vinduer/skydedøre fra IdealCombi, ud til den kommende terrasse – det bliver et vidunderligt direkte mellemled mellem køkken/stue og have 😍

Det var nemlig en anden ting, jeg virkelig savnede i Aarhus (igår beskrev jeg, hvordan jeg savnede lys 😆🙈🤷🏼‍♀️)

…den direkte udgang til haven – det kan altså noget… og toppet med denne udsigt har jeg altså ikke ord for, hvor meget tid jeg skal bruge på terrassen udenfor netop disse skydedøre 😍😄👆🏻

Køkken/stue er et stort vinkelrum på 68 m2, med betongulv overalt, enormt lysindfald, og så en stor siddeniche (det store kvadratiske vindue på billederne) med udsigt over hele Aarhus bugt – jeg forestiller mig allerede al min indendørs strikketid der 😆👌🏻🤷🏼‍♀️ og en skøn læsekrog, når jeg finder tid til den slags igen engang 👀🙈

Vi er begyndt på lampejagten.

Og så har jeg længe været på jagt efter sofaer, der ikke er af velour (nærmest det eneste punkt, hvor Per pure nægter 🙈😫🤣)… jeg har fundet nogle stykker, der er pæne – men når man drømmer om veloursofaer i flaskegrøn eller dyb/kongeblå – eller i en brændt farve – så er det lidt svært at se sig udover det 😆🤷🏼‍♀️

Så har I forslag, eller har set nogle flotte farvede sofaer, der ikke er velour. modtager jeg tip med kyshånd!

Spisebordet (af de gamle gulvbrædder fra det forrige hus) solgte vi til en meget glad, ny ejer ❤️ – med den tanke at vi skal have bestilt et nyt spisebord hos @baejkonbastardo – all time favorit leverandør af lækre træmøbler!

Vores kommende køkken er fra Designa med fronter af sortbejdsede lameller af egetræ – med en helt tynd, hvid bordplade af corian.

Det bliver noget helt andet end sidste køkken, men det bliver virkelig lækkert! Og selvom det måske lyder “sterilt” eller for “rene linier” til mig, så kan man være sikker på, at det ikke kommer til at fremstå sådan, når det er hos mig 😆🤷🏼‍♀️ …det bliver altså virkelig fint sammen med det rå betongulv, en indretning indhyllet i alverdens farvet keramik, ej at forglemme 😝 toppet med de fineste marrokanske tæpper, jeg har købt hos softhunter – de kommer til deres fulde ret på betongulvet 😍

… og så MÅ jeg bare eje et citrontræ til mellem stue/køkken lige indenfor terrassens skydedøre.

Det har jeg drømt om alt for længe nu 😆

Mht. akustikken har vi bestilt lamelloft til hele loftet i stue/køkken – fra samme firma, som har leveret os det brændte træ til delvis facadebeklædning 🙂

(Det brændte træ skal monteres på den side med de store terrasseskydedøre ud mod udsigten – og modsatte side omme ved fordøren/indkørslen).

Jeg skal nok dele mere info og billeder om dét senere 😍👌🏻

I sidste uge kom resten af de store vinduerspartier endelig i – dem som var blevet ødelagt under udpakningen i første omgang – og vi kan nu nyde udsigten fuldt ud – uden blå plastiktildækning 😄👌🏻

Billedet af den fulde udsigt i stue/køkken må I dog lige have tilgode, for jeg fik ikke billedet af det idag 😄🤦🏼‍♀️

Til gengæld kan jeg vise billedet af mit kommende atelier med fuld udsigt og lysindfald – for der var også dækket af med plast ved et af de store vinduer ud mod tagterrassen.

Lige pt er el-arbejdet i fuld gang, ventilation, gips og VVS.

Endnu en gang har vi gennemgået alle lampesteder, stikkontakter mm.

Det var nemt, da man bare skulle renovere den gamle murermestervilla i Aarhus – de fleste rammer var ligesom forudbestemt.

…man skal godt nok være grundig, når man starter fra bunden – det kan gå galt mange gange 😄

Og man drager sig jo altid nogle erfaringer fra forrige hus/hjem – både de overflødige stikkontakter, og de manglende lampeudtag 🙈 …og hvad vi har taget med videre er, at det skal være LYST!

Der er vi jo allerede hjulpet godt på vej af de store vinduer alle steder, modsat bondevinduerne i det forrige hus…

…jeg skal kunne se noget, også om aftenen… vi havde fx ikke lavet lampesteder i hjørnerne i det gamle hus – til stor fortrydelse senere… men vi havde det ærlig talt lidt stramt over at skulle have sådan et grimt udtag i loftet, hvis det alligevel ikke skulle bruges – i det fine, hvide, glatte gipsloft, vi havde lavet….så der var vitterligt kun lampesteder over spisebord, køkkenbord og i midten af tv stuen…

Men så lærer man af det 😆🤦🏼‍♀️ …hellere lidt flere lampesteder – og mere lys!

Og nu er lampekøbene også så småt begyndt 😍👌🏻

Murerbassen er kommet et pænt stykke længere end sidst, og at se vinduerne blive indrammet i smukke genbrugsmursten, får virkelig mine arme i vejret!

Per er på byggegrunden hver dag efter job, og hverdagen er for alvor startet igen efter de små to ugers sommerferie for vores vedkommende 🙈😄

Men de var rare! Især at tænke tilbage på, for vagterne derefter har været virkelig tunge, hårde, trættende og travle, og dét flere nætter i streg…

Jeg nyder faktisk en travl vagt – og at man aldrig kan vide, hvad man møder ind til, eller hvad der sker om 10 minutter – der er nok en grund til, at jeg plantede mig solidt på den intensive hylde for 10 år siden, og stadig ikke har lyst til eller kan se mig selv lave andet overhovedet indenfor mit fag…

Men når travle vagter bare afløses af travle vagter for at blive afløst af travle vagter, og alle knokler for bare at følge nogenlunde med, så dræner det…

…bagefter skal man holde sig vågen 46 km hjem, sove, hente frøbasse i børnehaven 20 min. kørsel fra midlertidigt hjem, 20 min retur, handle, lave mad, nå at hygge og putte – inden madpakke og ræse i den næste vagt.

Jeg var lykkelig for søsters aftensmad-invite igår… og så var jeg lykkelig for en rolig vagt i nat, for jeg havde dårligt mere energi til endnu et Marathon 😄🥴🙈

Men det er sådan hverdagene kører on/off lige pt – og også derfor der har været NOGET stille på bygge updaten på det seneste, eller bare på billeder 😄🙈

For jeg har slet ikke været der, ingen tid haft, og Per har ikke lige tid til alle de billeder, jeg normalvis går og tager 😝

Idag er Anton hjemme. Han og Per har slæbt mursten på grunden idag – fra paller placeret på nabogrunden og op på stilladset, som efterhånden tårner sig lige så højt op som øverste del af huset 👀

Nohr og jeg var lige forbi med en is til alle mand efter børnehaven idag (et enkelt fridøgn i nat, og min mor “donerede” en lækker hjemmelavet tomattærte, da jeg svingede forbi efter vagt imorges, så ingen hverdagshamsterhjul idag ❤️)…

…Nohrs kommentar til Pers og Antons slæben i mursten var: “kan Anton godt lide at gå frem og tilbage?!” 🤣🤣🤣 jeg elsker børnelogik!!

Nohr kunne hvert falde tydeligvis ikke se fidusen eller det spændende i deres foretagende 😄🤷🏼‍♀️

Og mht murstenene…jeg kan altså blive ved med at tage billeder af dem! #sorrynotsorry

Vi har virkelig også fået mange positive kommentarer på dem – både via mine opslag på nettet, og fra folk der er kommet forbi…. også af kommende naboer/genboer – et par stykker skulle også lige have navnet på leverandøren 😄👌🏻 som jo er gamlemursten.dk i Svendborg – jeg har nævnt dem før – men hvis nu flere skulle have interessen :))

Det er efterhånden 6 uger siden, vi gav nøglerne til murermestervillaen i Åbyhøj til de nye ejere.

Imellemtiden har vi holdt Antons studenterfest for 60 mand i sommerhuset, Nohrs 4 års fødselsdag for knap 40 mand, også i sommerhuset – og nydt to ugers sommerferie.

Den første uge med den ene strandtur efter den anden, og den sidste uge på det smukkeste Bornholm med hele min familie – 12 mand i det fineste byhus i Rønne.

…og sommerhuslivet her i Ebeltoft er slet ikke så tosset endda – byen tager sig altid smuk ud om sommeren…

…og der kommer én og slår græsset i ny og næ, så man står pludselig blot for ganske lidt kvadratmeters ro og renlighed sammenlignet med huset i Aarhus 😆

Omvendt skal der uendelig lidt leg til fra Nohrs side, førend hytten ligner en fætter BR tilsat en dynamitstang 👀😆🤦🏼‍♀️

Pyt, drengen hygger, og moderen strikker 😄 så er alt godt!

Det skrider også fremad med byggeriet.

Per havde taget en ekstra uges sommerferie i forlængelse af uge 30 og 31, så han har i denne uge knoklet i huset.

Samtidig har Per haft det voldsomt stramt med de ekstremt vandholdige tordenbyger over de seneste dage, da vi mangler at få tætnet helt ved vinduerne, og også mangler at få sat de sidste, store vinduer i (dem der uheldigvis blev smadret før sommerferien i forbindelse med monteringen).

Vinduerne er atter ankommet, og bliver monteret i den kommende uge.

Så kan Per trygt fortsætte det indvendige gipsarbejde uden dårlige nerver over, om han skal pille det ned igen 😆🥴💦

Til gengæld har vi det begge noget stramt med, at vores enorme mængde elartikler var blevet stjålet på byggepladsen – så vi måtte i sommerferien afvente en ny sending elartikler – super! Jeg elsker ubudne gæster på byggepladsen – må elartiklerne give stød i fingrene!

… hmmpfr 💩

Det er modsat murermestervillaen i Aarhus gået temmelig hurtigt for Per at smække forskallingsbrædder op i loftet – intet gammelt hus med skæve lofter at rette op denne gang 😄👌🏻

Mureren har været her hele ugen, så der er virkelig også sket noget med facaden – og den tager sig bare så flot ud! Især med de skæve sten, de små hak hist og pist, de mange nuancer, og indgraveringerne på flere sten fra tidligere brug.

Jeg er virkelig glad for, at jeg insisterede på en sending mere gule mursten, end vi havde modtaget i den første sending.

Og måske huset indeni mit hoved var en ANELSE mere gult, end det står nu – men det er simpelthen perfekt – jeg er vild med det, som det ser ud nu, og mureren blander “lystigt” de lidt mørkere sten med den mere gule sending (måske ikke så lystigt endda, men sådan er det jo med halvskøre husejere 🤪)…

Da vi kørte forbi grunden efter traileren idag, holdt en stor lastbil fra Litauen med tildækket forrude – vi undrede os noget over, hvad den holdt dér for, så Per henvendte sig til manden – og det var minsandten vores brændte træ til facadebeklædning, der var ankommet 👏🏻

Hvis ikke vi var kommet forbi dér, eller havde henvendt os, havde manden holdt der indtil mandag morgen 🙈 det kalder jeg en pligtopfyldende lastbilchauffør!

Vi er VILDE med resultatet – det brændte træ er fuldstændig perfekt! Det kommer virkelig til at stå flot sammen med genbrugsmurstenene 🙌🏻

Nøglerne er overdraget, hytten ryddet, rengjort og afviklet 🙌🏻

De sidste par uger (og dage især) op til aflevering af nøglerne til vores oprindelige drømmehus, blev jeg ofte ramt af tanken “nu er det sidste gang i huset, vi har playdate med børnehavevennerne”, “nu er det måske sidste gang i huset, vi sidder på verandatrappen og spiser is”, eller “nu er det sidste nat i huset”…

…det er en mærkelig rejse – at gå fra at få fingrene i sit drømmehus, gennemrenovere det, gøre det til Nohrs barndomshjem gennem flere år.

Den eneste base, han overhovedet har kendt til, og troede han skulle kende til… og så pludselig “afvikle” det igen, fordi man står med det andet ben på en drømmegrund på Mols, tæt på familie, strand, smuk natur og med den absolut fineste udsigt, man ikke kan sige nej til!

Det var slet ikke svært at vælge, men dog vemodigt – i starten. For efter noget der føltes som 7000 fremvisninger og evig klargøring, fik man dog efterhånden mentalt afsluttet kapitlet, og bare glædede sig til det nye.

Vi startede byggeriet på Mols i marts “på lavt blus”, fik solgt vores hus i Åbyhøj i april/maj, hvorefter vi kunne speede op for byggeriet med ro i maven.

Hele maj var jeg ramt af hjernerystelse, og nedpakningen af en 6-årig tilværelse i villa fordelt på tre plan var pludselig degraderet til de sidste hverdagsfrie dage, jeg havde tilbage i juni – samtidig med at jeg stod for alle afhentninger, indkøb + madlavning, fordi Per knoklede med både job og husbyggeri og havde lange dage frem til kl. 21-22 … vi nåede ofte kun lige at se hinanden i døren, inden jeg susede i nattevagt.

Jeg skulle også lige nå sommerfesten i børnehaven sammen med Nohr, forberede mad til den, samt arrangere lidt fødselsdagshygge for Nohr og børnehavevennerne ❤️ og så skulle vi bestemt også nå den sidste playdate i baghaven!

Oveni det blev Anton færdig på HHX, og skulle bestemt også fejres med brunch den dag, han fik huen. Derefter studenterkørsel.

Jeg havde to arbejdsweekender i streg i juni, og den sidste weekend i måneden (den weekend vi lige er kommet ud af) var således store flytteweekend – jeg gik fra nattevagt fredag morgen… to nattevagter som var fuldstændig på hovedet – ingen havde powernappet de nætter, og det var væltet ind med patienter både aften og nat i de to døgn… ingen ro i hele “huset”, der var virkelig tryk på!

Efter vagterne var jeg totalt smadret, men der en masse praktisk, der også skulle klares inden weekend, og jeg nåede derfor ikke mere end et par timers søvn, inden jeg hentede Nohr fra børnehave – som jo så også var hans sidste dag blandt alle vennerne helt tilbage fra vuggestueopstart – av ❤️

Lørdagen startede med dimission for Anton i ca. 3 timer – herefter fuld gas på flytningen resten af lørdag og hele søndag, som foregik i bagende solskin, med en milliard trailerture, 40 flyttekasser – krydret med eksplosiv opkast x flere fra Nohrs side natten mellem lørdag og søndag 🙈🤷🏼‍♀️🤦🏼‍♀️😬

Jeg var lige gået i seng kl. 01.30 pga. intens nedpakning, og to timer senere startede han 🤢

Derfor heller ingen søvn her, udover 2+1 timer.

Nohr sov på en lille folde madras på stuegulvet hele søndag formiddag, efter 7-8 opkastninger – der var hverken sofa eller seng at hvile i, men det var han nu også rimelig ligeglad med på daværende tidspunkt (selvom han til vores loppemarked i forhaven var mere trist over salget af sofaen end af sin gamle cykel, han var vokset fra 🤣).

Jeg havde mest af alt lyst til at smide mig ved siden af Nohr på gulvet, jeg var massivt træt og max presset – hvis man lige ser bort fra min fem dages igangsættelse og akut kejsersnit, tror jeg ikke, jeg har været så presset som jeg var fra onsdag til søndag i sidste uge, og så lige i mandags med, hvor nøglerne skulle afleveres!

Istedet for at følge mit instinkt og sove ved siden af Nohr, kunne jeg fortsætte flytteræset i ro uden en basse, der krævede mig – for der var ingen tid at spilde 😅

Nohr var heldigvis færdig med opkast efter 3 timers lur, og søs tilbød at passe ham om eftermiddagen, så vi kunne fortsætte tempoet.

Nohr storhyggede sig hos moster/søs sammen med de søde kusiner, og hyggede hele dagen, og om aftenen med tæpper og madrasser i stuen, indtil de faldt i søvn – det trøstede jeg mig med (og søs forsikrede mig herom), for jeg følte mig ærlig talt ikke ret mor-agtig den weekend 🙄 ikke ret meget hygge og nærvær fra min side op til opstart i ny børnehave ☹️

I starten fik vi delt nedpakningen til hhv. pulterkammeret og til sommerhuset – til sidst var vi dog i så stort et tidspres, så resten ukritisk røg i sommerhuset, og så måtte vi tage den derfra.

Det slås jeg så med nu 😂

Prøv lige at manøvrere rundt imellem 25 flyttekasser + blandet lir, lort og rigeligt med møbler i et sommerhus, der er væsentlig mindre end hjemmet i Åbyhøj 🤣🤯🤦🏼‍♀️

Men her er hyggeligt! Og rart! Og stille 🙈

Per og jeg talte om, hvor stille her var ift. livet på Silkeborgvej – det er lige før, det summer i hovedet, så stille er her 🤣

Tankevækkende!

Jeg tænker, det er meget sundt 😉

Mht. flyttekasserne havde jeg skrevet “køkken”, “Nohr”, “Mia tøj” osv derpå – og “Bjarni” kassen ingen måtte (eller turde) røre ved 🤣 mit dyrebare, elskede keramik… 😆

Men når man har 5-6 kasser med blot teksten “køkken”, kan det altså være sin sag at finde ud af, hvad man gjorde af bestikket – som man ved, man lagde allernederst i én af kasserne 😅

Nohr har dog heldigvis været virkelig sej og omskiftelig i al det her, selvom han som de fleste andre børn er et værre vanedyr.

Søndag aften panikkede jeg stille over, at vi hverken havde mælk, eller at jeg ikke kunne huske, hvor grynene var pakket hen. Nohr var dog med på brød til morgen istedet, selvom han er den ultimative “grødspiser” 😝

Og mandag aften, da han havde lyst til et måltid efter aftensmaden, fortsatte jeg febrilsk min søgen efter al bestikket, og han accepterede uden brok at spise havregryn med mælk med en skide gaffel, imens jeg ledte videre efter skeerne 😂🤷🏼‍♀️

Da jeg endelig fandt skeerne – “jamen mor, jeg har jo næsten spist det hele!” 😆

Noget jeg lige skal vænne mig til i alt dette nye, er madpakkeræset.

Jeg har været vant til bare at aflevere et barn inkl. skiftetøj, og så ordnede resten sig automatisk 😂

Jeg har aldrig været madpakketypen (de gange jeg har dagvagter, stikker jeg i kantinen, og i nattevagterne har vi altid samskudsgilde).

Og Nohr har aldrig været rugbrødstypen! 🤦🏼‍♀️🙄 jeg skal som oftest lokke og liste rugbrød i ham. Så indtil der er styr på kaosset i sommerhuset, og indtil jeg får plads til at bage nogle rugboller med kanel og rosiner, må jeg være opfindsom på andre måder…

Når jeg først lige har et lager af lidt af hvert, jeg kan hapse fra, så skal det nok gå ok med madpakken – så længe det bare er den ene 🤣

(Men jeg skal da allerede indrømme, at det er en lille smule hyggeligt at fikse en kasse med lækkerier til min frø 😄🙈❤️)

Ovenpå alt det her flytteræs med minimalt søvn i bagagen har både Per og jeg uafhængigt af hinanden i hver vores omgivelser fået kommentarer på, hvor ufattelig trætte vi så ud 😆

Vi er trætte, jeg tilmed bleg, og vi ligner mest af alt nogle, der er blevet kørt over af en bus, både på den ene og anden led… Og jeg har ærlig talt også været ligeglad med udseendets tilstand, inden jeg gik ud af døren den seneste uges tid, så træt har jeg været!

Til gengæld er de første dage i Nohrs børnehave gået så fint, og det opvejer jo al træthed i verden ❤️❤️❤️

Den første dag var ham og jeg der sammen i knap to timer, inden vi tog videre ind i huset i Åbyhøj og klarede det allersidste læs og oprydning/rengøring, et sidste farvel til værelset og de tomme stuer samt overdragelse af nøgler.

Freaking done 🙌🏻

Dag 2 i børnehaven gik afleveringen rigtig fint, og Nohr var der selv i tre timer, som var gået så godt ❤️

Dag 3 var han der en hel dag, som han plejede det i børnehaven i Åbyhøj, imens jeg sov efter nattevagt, og det er simpelthen gået så godt ❤️

Det var faktisk også helt rart lige at komme på arbejde igen – trængte til noget andet end flyttekasser 😆 og der var heldigvis faldet en anelse mere ro på afdelingen.

På fredag holder vi Antons studentergilde for ca. 50-60 mand – så der skal flytteræset være helt på plads – det er vel fint nok, at vi fortsætter de stramme deadlines – vi skulle jo nødigt komme til at kede os 😆🤷🏼‍♀️🙈

Det var ikke kun vejret, der var lettere trykkende igår (og der kom aldrig rigtig torden til at løsne op i de lune tilstande)…

…næ, også på byggegrunden var der en noget trykket stemning med dertilhørende stilhed – efter de kom til at smadre fire af de store vinduespartier/skydedøre ud mod vores terrasse. De var NOGET trætte af det, og det kan jeg da sådan set godt relatere til 😂🤦🏼‍♀️🙄😩 øv…

De to store sektioner med vinduer/skydedøre ud mod terrasse og tagterrasse (og ud mod hele den vidunderlige udsigt) er så tunge, så de skal løftes med sugekop og kran.

Det var egentlig kun disse to sektioner, der manglede at blive monteret.

De resterende, intakte vinduer blev dog alle monteret igår, og der blev NÆSTEN til hele tagterrassen 😄👌🏻 og det ser ret godt ud! 😍🙏🏻

Nu er der kommet plastik over resten, for skydedørene var speciallavede, og de nye kan først være her i uge 32 🙄🤦🏼‍♀️🤷🏼‍♀️

Så længe det er i uge 32, er det heldigvis ikke noget, der sinker resten af arbejdet ude og inde.

Så ja, det var en mindre rosenrød update, men dog en update over, hvordan tingene også kan gå – og gør det – i det her fag.

Det er heldigvis “bare” døde ting 😄

Dog noget træls, på jysk!

Men så er det, man bare lige skal tælle til 10, vende sig om mod den smukke udsigt – og glæde sig over netop dén – og at man er forsikret 😄